WordPress er et open source CMS system (Content Management System) som giver dig mulighed for at administrere alt på din hjemmeside. Det er et af verdens mest populære systemer til at lave hjemmesider med.
Da WordPress så lyset var det beregnet som en blogging platform, men har siden hen udviklet sig til meget mere, og i dag er det muligt at lave avanceret hjemmesider og webshops med systemet.
Som udgangspunkt er WordPress på engelsk, dermed ikke ment det er begrænset til det. Her viser jeg dig hvordan du installerer WordPress på dansk.
WordPress på dansk med 1-Click installation
Har du et webhotel som understøtter en 1 Click installation af WordPress som fx. Unoeuro er det super let at installere WordPress på dansk.
Hvis vi tager udgangspunkt i Unoeuro, så skal du starte med at logge ind i kontrolpanelet. Til venstre vil du se en menu. Her skal du klikke på 1-Click. Her får du mulighed for at installere en bred vifte af forskellige systemer. Her skal du naturligvis vælge WordPress.
Når du har valgt WordPress bliver du bedt om at udfylde en lang række informationer, og under Interface Language vælger du sproget dansk og derefter installerer systemet.

WordPress vil herefter blive installeret på dansk.
WordPress på dansk via konfigurations filer.
Er du kommet til at installere WordPress på engelsk, kan du selv manuelt ændre med lidt teknisk snilde. Når WordPress bliver installeret på bliver der placeret en lang række filer og mapper på webhotellers servere. Filerne har du adgang til via et FTP program som fx Filezilla.
I programmet skal du indtaste de informationer som du har modtaget af dit webhotel for at få adgang til serveren.
Når du har fået adgang skal du redigere i filen wp-config.php. I denne fil skal du ændre linjen:
define(‘WPLANG’, ”); til define(‘WPLANG’, ‘da_DK’);
Dernæst skal du installere de danske sprogfiler som du kan hente her: http://da.wordpress.org/latest-da_DK.zip – Disse filer skal du placere i mappen wp-content/languages/ på din server.

Installer WordPress via FTP på dansk
Det er også muligt at selv installere WordPress på dansk via FTP. Det kræver blot du har en FTP klient, som Filezilla, dernæst skal du oprette forbindelse til din server med de informationer du har fået af dit webhotel.
Hent derefter WordPress på dansk via dette link: https://da.wordpress.org/ – Gem filerne ned på din computer, hvorefter du så uploader disse til din server via en FTP klient



