At have en hurtig hjemmeside er afgørende for at  konvertere de besøgende til kunder, samtidig giver det også bedre placeringer i Google. 

Du kender det det nok selv: Du sidder med mobilen eller på computeren, surfer rundt på nettet efter din favorit opskrift, ny sofa, eller hvad end du nu søger efter, og finder du et resultat i Google og klikker dig ind, og hjemmesiden ikke loader indenfor MEGET kort tid, ender du med at finde et andet sted. Brugerne er utålmodige.

Når vi besøger en hjemmeside har vi en forventning om at den vises med det samme. Vi er blevet forkælet med hurtigt internet og utallige muligheder for at finde vores produkter online, og er det ene website langsomt, kan vi nemt finde vores produkter et andet sted.

Hvis du har en hjemmeside kan samme scenarie være gældende, og man ønsker naturligvis at give sine besøgende den bedst mulige oplevelser når de besøger ens hjemmeside, herunder blandt andet fordi du sikrer dig at de ikke forlader din hjemmeside og går til konkurrenten, og at de i det hele taget kommer og besøger din hjemmeside. Så hvorfor er hastighed så pokkers vigtigt for en hjemmeside.

Du kender godt Google. Det er den søgemaskine som alle bruger når de skal finde noget der er relevant for det de leder efter. 

Google prioriteter hastighed på hjemmesider meget højt, når de beregner, hvordan hjemmesider skal rangere på Google. Jo hurtigere din hjemmeside er, jo mere synlighed får du hos Google, og som du nok allerede har gættet, så er synlighed alfa-omega for at få besøgende og konverteringer.

Fakta er at, langsomme hjemmesider og webshops mister besøgende og konverteringer. Undersøgelser (https://blog.kissmetrics.com/loading-time/ og https://www.akamai.com/us/en/about/news/press/2009-press/akamai-reveals-2-seconds-as-the-new-threshold-of-acceptability-for-ecommerce-web-page-response-times.jsp ) viser, at 47 % af de besøgende forventer, at en website loader på under 2 sekunder. Ca. 40 % af forbrugerne vil forlade dit website, hvis det er mere end 3 sekunder om at loade, mens 52 % siger, at hurtig load-tid er afgørende for, om de besøger dit website igen.

Som du nok kan høre, er det hastighed vigtigt, og noget som bør have fokus, så hvordan pokker gør du så din WordPress hjemmeside hurtigere, det prøver jeg at komme lidt nærmere ind på her.

Sådan tester du din hjemmesides hastighed

Først og fremmest er det vigtigt at du finder ud af hvad den nuværende hastighed er på din hjemmeside. På den måde har du noget at teste ud fra som du begynder at implementere de tiltag du skal igennem. Husk på at teste flere forskellige sider på din hjemmeside, da hver side formentlig har forskellige load-hastigheder, da der er flere faktorer der spiller ind, herunder:

  • Størrelsen på hjemmesiden
  • Billeder
  • HTTP requests

Der er flere faktorer der spiller ind, dette var blot for at nævne nogle. En side du altid bør teste, er forsiden på din hjemmeside. Du kan benytte nogle af disse værktøjer til at teste hastigheden på hjemmesiden:

Når du har testet hastigheden igennem, er det på tide at vi tager et kig på de tiltag der kan gøres for at optimere.

Et godt og hurtigt webhotel

En bil er kun så god som sin motor. Har du en bil med en skidt kørende motor, har du en skidt kørende bil, simple as that. Det samme gælder for din hjemmeside. Har du en hjemmeside der ligger på en langsom server hos et webhotel, kan du optimere nok så meget på alt muligt andet på din hjemmeside, men det vil stadig være langsomt grundet den langsomme server hos din webhotels-udbyder. Sørg derfor for at have et godt webhotel. Jeg bruger personligt altid selv Simply hvis jeg skal have en WordPress hjemmeside kørende. Dem bruger jeg fordi, jeg oplever en god service og også fin hastighed til de projekter jeg har.
Er det ikke en WordPress hjemmeside, er jeg glad for at benytte Netlify. Her er min egen personlige hjemmeside kørende, nickychristensen.dk.

Summasummarum, første skridt til en hurtig hjemmeside, er et velfungerende webhotel hvor din hjemmeside kan hostes.

Benyt et hurtigt WordPress tema

Der findes et utal af WordPress temaer derude, desværre vil størstedelen sløve din hjemmeside rigtig meget. WordPress temaer med mange elementer, sliders, widgets, sociale ikoner og alt det jazz, er meget fristende at installere og benytte, desværre ligger landet bare også sådan, at jo mere et WordPress tema kan, des langsommere vil det også være. Generelt set, så vil du se mange såkaldte ‘Multi-Purpose’ temaer derude, som kan 1000 ting, og mange af ting som temaet kan har du formentlig ikke behov for. Vær derfor påpasselig med hvilket WordPress tema du installerer, og altid kig efter de temaer med god hastighed.

Jeg har udarbejdet en liste over 5 hurtige WordPress temaer som er fleksible, har mange funktionaliteter som stadig er hurtige.

Minimer brugen af plugins

En anden ting som kan være med til at gøre din hjemmeside langsom er brugen af WordPress plugins. Det er nemlig sådan at når du installere et plugin som giver en ny funktionalitet medfører det også ekstra kode, herunder blandt andet ekstra javascript, css og html. Hver javascript script og css fil medfører ekstra HTTP kald. Hvert HTTP kald er noget en server skal håndtere, og jo flere der er af disse jo langsommere bliver din hjemmeside til at svare, da serveren skal håndtere mere. Udover det, så fylder hver fil også noget i størrelse, hvilket browseren skal downloade før den kan eksekvere koden der ligger bag. Alt sammen er med til at sløve ens hjemmeside.

Ovenstående er blot nogle af de konsekvenser der medfølger når der installeres nye plugins, hvorfor det altid er en god idé at virkelig skære ind til benet ift brugen af plugins. Installer kun de nødvendige, og selvom alt ovenstående lyder lidt teknisk håber jeg det giver mening.

Reducer billedstørrelser

En af de absolut største syndere til en langsom hjemmeside er billeder. Humlen her for dig er at du altid komprimere dine billeders filstørrelse så de fylder mindst muligt, naturligvis uden at gå for meget kompromis med billedkvaliteten.

At gøre dette manuelt kan være lidt et trægt arbejde, men ønsker du at gøre det manuelt kan du benytte følgende værktøj:

Der findes dog (heldigvis) forskellige gode WordPress plugins der kan være med til at hjælpe dig med dette. Her kan der blandt andet nævnes følgende:

Ved at benytte en af ovenstående muligheder vil gøre dine billeder markant lettere, og dermed også gøre din hjemmeside markant hurtigere.

Komprimer og minificer Javascript og CSS filer

Har du kørt din hjemmeside igennem f.eks PageSpeed, har du formentligt spottet der kommer en anbefaling om at du skal minimere HTTP kald, og at du skal optimere leveringen af dine js/css filer. Ved at netop at gøre dette minimere du størrelsen på filerne, samt minimere HTTP kald til filerne, hvilket kan gøre din hjemmesides hastighed hurtigere.

Der findes forskellige plugins som kan hjælpe dig med dette:

Alle ovenstående plugins kan gøre din hjemmeside hurtigere, hvis de vel og mærke er opsat korrekt.

GZIP kompression

Komprimering af filer på din lokale computer kan spare meget diskplads på din harddisk. Det samme er gældende for de filer som styrer din hjemmeside som ligger på serveren hos dit webhotel. Her kan man gøre brug af det som hedder GZIP-komprimering. Brugen af GZIP vil dramatisk reducere filstørrelsen på filer, hvilket i sidste ende betyder at personen som besøger din hjemmeside kan hente din hjemmeside hurtigere, da der bliver hentet komprimeret filer.
De fleste webhoteller som Simply har GZIP slået til, men har du et webhotel som ikke benytter GZIP komprimering kan du gøre brug af et plugin som: PageSpeed Ninja, eller ved at tilføje følgende kode til din .htaccess fil.

AddOutputFilterByType DEFLATE text/plain
AddOutputFilterByType DEFLATE text/html
AddOutputFilterByType DEFLATE text/xml
AddOutputFilterByType DEFLATE text/css
AddOutputFilterByType DEFLATE application/xml
AddOutputFilterByType DEFLATE application/xhtml+xml
AddOutputFilterByType DEFLATE application/rss+xml
AddOutputFilterByType DEFLATE application/javascript
AddOutputFilterByType DEFLATE application/x-javascript

Ryd op i WordPress databasen

Over tid vil din database begynde at vokse, og jo større databasen bliver, jo langsommere vil din hjemmeside også blive. Det er fordi at det tager længere tid at slå op i databasen for serveren, men med regelmæssige oprydninger af databasen kan du dog undgå at størrelsen på databasen bliver alt for stor, og dermed kan indlæses hurtigt.

For eksempel kan ‘kladder’ optage en masse unødvendig plads. Hvis du har et indlæg, der har 100 KB data, og der er fem revisioner af dette indlæg, er det samlede spildt antal omkring 500 KB i databasen. Dette bør undgås.

Et plugin som WP-Optimize kan hjælpe dig. Dette plugin fjerner unødvendige kladder af indlæg, sider, forældreløse plugin-indstillinger, spam-kommentarer og mere.

Gør brug af disse tips

Som du kan se er der mange ting du kan gøre for at gøre din WordPress hjemmeside hurtigere, og der kan gøres mange flere ting end dem jeg har nævnt i dette indlæg. Disse jeg har gennemgået i indlægget er nogle af de ting du selv kan klare hvis du bruger lidt tid på at sætte dig ind i hvordan. Som nævnt, er der en masse andre ting der kan gøres, dog vil mange af disse kræve en udvikler, og dermed ikke nogle jeg vil gennemgå i dette indlæg.

Med alle førnævnte tiltag er du et godt stykke på vejen, og har du gjort brug af alle tips, vil du opleve at du får en markant hurtigere hjemmeside. Prøv at køre din hjemmeside igennem nogle af de værktøjer jeg nævnte tidligere hvor du kunne teste din hjemmesides hastighed, og mål det op imod de tidligere tests du kørte. Så skulle du kunne se en markant forskel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from Youtube
Vimeo
Consent to display content from Vimeo
Google Maps
Consent to display content from Google
Spotify
Consent to display content from Spotify
Sound Cloud
Consent to display content from Sound
Cart Overview