WordPress Guiden er faktisk blevet skabt lidt i protest, da jeg synes, der er for mange, der bliver taget ved næsen af såkaldte WordPress-eksperter og bureauer, som tager mange penge for noget arbejde, som du i princippet selv kunne klare med lidt hjælp og vejledning.
Derfor har jeg skabt en ordentlig e-bog, der beskriver og giver dig en trin for trin-vejledning til, hvordan du som person, eller mindre virksomhed, selv kan lave din egen profesionelle hjemmeside eller webshop, uden altså at skulle betale mange penge for noget, som du selv kan klare.
Hvem er forfatteren
Mit navn er Nicky Christensen, idemanden bag bogen og denne hjemmeside.
Jeg er en webudvikler med over 14 års erfaring med udvikling af hjemmesider, webshops, apps og andre digitale løsninger. Jeg har igennem min karriere været ansat af nogle af Danmarks største digitale bureauer og har blandt andet udviklet hjemmesider & webshops til kunder som Vestas, Grundfos, DBU m.fl. Og jeg er manden bag wordpress-guiden.dk
I mine unge dage ville jeg enten være professionel fodboldspiller eller arbejde med noget indenfor IT-branchen. Professionel fodboldspiller blev jeg aldrig, men det andet lykkedes. Jeg startede som 18-årig på Mediegrafiker-uddannelsen, men fandt ud af, det ikke skulle være det trykte medie, jeg skulle arbejde med, men i stedet online-mediet. Jeg sprang derfor over på Multimedie Integrator-uddannelsen, som blev afsluttet i 2006, og har siden da arbejdet professionelt med digitale løsninger.
Jeg har blandt andet benyttet WordPress til mange freelance projekter igennem tiden, og jeg har dermed stor erfaring med systemet, hvilket er noget af den viden, jeg nu vil dele med dig, så du selv kan lære at lave hjemmesider uden nødvendigvis at skulle lære at kode.
Jeg håber, du glæder dig til at komme i gang – jeg glæder mig til at hjælpe dig godt på vej. God læselyst, og skriv endelig, hvis der dukker spørgsmål op.
Når du køber WordPress-bogen, modtager du den direkte i din indbakke få minutter efter dit køb.